Åbn Søgning

Så fik skolen nyt tag

27-10-2017

I de sidste tre måneder har skolens hovedbygning være gemt bag stilladser, fordi håndværkere har arbejdet på at udskifte det gamle, meget nedslidte skiffertag med et nyt fint og ikke mindst tæt eternit-skiffer-tag. Hold da op, hvor det pynter.

Vi havde håbet, at taget kunne have været færdigt i løbet af skolesommeferien, men sådan gik det ikke. Mangel på mandskab hos entreprenøren og mange regnvejrsdage har forsinket arbejdet betydeligt. Men nu er vi ved at være der. I skrivende stund mangler kun den sidste gavl mod syd. Den skulle gerne være færdig i løbet af de kommende to uger.

Herefter er vi klar til næste byggeprojekt: 350 m2 nye undervisningslokaler. Vi glæder os!


Tilbage til nyheder